Udendørssæson

Information om tilmelding og opdaterede træningstider for alle aktiviteter findes her:

Se aktuelle træningstider og datoer her.

Gratis træning

Alle vores medlemmer har mulighed for at deltage gratis i én tennistræning. Flere træninger kræver køb af ektratræning medlemskabet.

Tilmelding til træning

Følg nedenstående skridt for at tilmelde dig træninger, som kræver tilmelding:

  1. Klik ind på vores bookingside btktennis.halbooking.dk
  2. Log ind.
  3. Køb passende medlemskab
  4. Klik på menupunktet “Tilmelding til træning/hold”.

Familietennis HVER søndagFamilietennis

Der er mange familier, der spiller tennis i BTK og familitennis har været en stor succes de sidste sæsoner.

BTK har i 2014/2015 udvidet og forbedret konceptet i samarbejde med DGI.
Familietennis arrangeres således, at vi naturligt opdeler træningen 3 aldersgrupper.

  • 3-5 årige hvor mor/far eller anden voksen er med på banen hver gang
  • 5-7 årige hvor mor/far eller anden voksen er med på banen hver anden gang
  • 7-9 årige hvor mor/far eller anden voksen træner/spiller på banen ved siden af

Cardio Tennis

En anden nytænkende variant af sporten. Cardio Tennis er kæmpestort i USA, og BTK er med to uddannede trænere blandt de førende udbydere af aktiviteten i Danmark. Cardio Tennis er kort fortalt tennis med høj puls, høj musik og højt humør.

Vi bruger bløde bolde og derfor er Cardio Tennis i BTK besøgt af nybegyndere såvel som klubmesteren i herresingle A. Som noget nyt har vi indkøbt skridttællere, så du kan måle dine skridt og din forbrænding.

Læs mere om konceptet her.

Cardio-Tennis-Logo-300dpi-1

Padel Tennispadel

Du har mulighed for også at booke Padeltennis med aktivt medlemskab. Padeltennisbanen kan bookes mandage og tirsdage kl. 16.00-21.00 samt søndag kl. 10.00-14.00.
Du booker en bane til padeltennis med dit almindelige medlemsskab på samme måde som bookning af øvrige tennisbaner. Padeltennis foregår ved Gladsaxe stadion.

Vi har i klubben rigtige bat og bolde, som kan lånes. Dette skal aftales med en træner således, at det bliver hentet og afleveret i klubben på tidspunkter, hvor trænerne er der. Du kan du skrive til klub.btk@gmail.com og høre mere.

Junior

Ekstra træning

Klubben prøver at imødekomme ønsker om ekstra træning bedst muligt. Vi taler derfor løbende om løsninger på ekstra træning med børnene.
Klubben arrangerer ekstra træning for juniorholdspillere (holdturneringen) samt de bedste ung-seniorer (18-25 år).

Har du/I andre ønsker om ekstratræning, såsom færre spillere, alenetræning eller anden træningsstruktur, så er du altid velkommen til at kontakte os på traening.btk@gmail.com eller spørge trænerne i klubben.

Husk at få spillet en masse med dine tenniskammerater udover træningen (det er gratis). Hvis du ikke har en at spille med, så spørg din træner og/eller skriv et opslag på “Makker Søges”-listen i klubhuset.

TeenTennis (13-17 år)

Èn fredag hver måned vil vi holde open-­court for unge medlemmer mellem 13 og 17 år. Der vil være musik, sjov og spas, og selvfølgelig en helt masse tennis!
TeenTennis er gratis og kræver ikke særlig tilmelding.

Hvornår: Ikke bestemt endnu.

Træningsweekend (6-12 år)

Træningsweekender er for de yngre juniorer i alderen 6-12 år og information om dato og tidspunkt kommer ud løbende.
Vi starter fredag eftermiddag med tennis efterfulgt af mad. Fredag aften byder på hygge, spil og film. Lørdag morgen spiser vi morgenmad, hvorefter tennisbanen indtages igen. Efter et par timer spiser vi lidt frokost, hvorefter spillerne igen kan hentes/tage hjem.
Der vil være en voksen tilstede under hele arrangementet. Mere information omkring og tilmelding vil blive kommunikeret ud, når vi nærmere os.

Senior

1. holdstræning

Førsteholdstræningen er for klubbens bedste spillere.
Du er velkommen til at prøve at træne med på denne træning, hvis du spiller eller har spillet på hold- og turneringsplan. Der er ingen træner, men der bliver sommetider arrangeret teknik og taktiktræning alt efter ønske og lyst.

2. holdstræning

Andenholdstræningen er for klubbens holdspillere, der ikke spiller førstehold (eller A-række i KM.). Du er velkommen til at prøve at træne med på denne træning, hvis du er interesseret i at spille kampe for klubben, men aldrig har spillet f.eks. serietennis el. lign. Der er ingen træner, men træningen struktureres af fremmødte efter ønske og lyst.

For mere detaljeret teknisk træning med træner, se søndag, enten teknisk træning 12.30-14.00 eller eller hyg-ind med træner derefter.

Damestræning

Vi har to forskellige fokuserede dametræningshold. Damedouble, hvor der primært spilles double. Dametræning, hvor der spilles øvelser og kamptræning i både single og double.

Øldouble

Øldouble er double for herrer. Der drikkes som regel altid øl i mellem eller efter kampene.

Hyg-ind

Klubben tilbyder flere hyg-ind træninger, hvor spillerne blot møder op uden tilmelding. Hyg-ind er for spilleren, som selv kan serve og holde bolden i gang, så der kan spilles kampe. Ellers henviser vi til Voksenintroduktion og/eller begyndertræning.

Voksenintroduktion

BTK introducerer i samarbejde med DGI’s Bevæg Dig for Livet et nyt koncept ved navn ”Voksenintroduktion” i den kommende udendørssæson.

Til Voksenintroduktion får seniorer, som er nybegyndere muligheden for at prøve tennissporten af til en meget fornuftig pris. Vælger man at melde sig ind i klubben efter forløbet får man desuden en ny ketsjer gratis med oven i hatten. Under forløbet har deltagerne fuld mulighed for booking af tennisbaner. Træningsforløbet er forbeholdt NYE spillere.

Pris: 275 kr. (behold ny ketcher, hvis du køber fuldt medlemskab bagefter)
Hvornår: 4 søndage af 1.5 time per gang.

Se aktuelle datoer og info om tilmelding her

Begyndertræning

Træningen er for nybegyndere, som ikke helt føler sig sikker nok på banen til at kunne spille med til hyg-ind træningerne eller er lige på grænsen. Er du helt ny i tennis anbefaler vi meget vores Voksenintroduktionsforløb samtidigt med begyndertræning, da det hurtigt giver dig en god base for dit tennisspil.