Selvlysende skumtennis i Farum 05.01.19

Er du klar til en masse skumtennis, sved på panden og gode kampe i mørke med selvlysende bolde og udstyr?

BTK’s trænere opfordrer alle vores seje juniorer til at tage en fælles tur til Farum og spille SELVLYSENDE tennis i MØRKE! 

Stævnet er for alle begyndere, let øvede og rutinerede U8, U10, U12, U14 & U16.

Læs mere og tilmeld dig på linket!

https://www.dgi.dk/tennis/arrangementer/201918804015

 

 

Familietennis – sjov og udfordring for hele børnefamilien

Sund, sjov og lærerig kvalitetstid for hele børnefamilien

– hver søndag i BTK!

Kom og leg med, når tennisketsjeren bliver til et fiskenet, en stegepande, en fluesmækker, en skovl og bolden til vilde frøer, krabber, kokosnødder og meget, meget mere for de mindste og deres forældre til Familietennis!

Vi leger motoriske, tekniske og sociale færdigheder ind hos de mindste gennem historier, skæg og ballade, imens mor og far får sved på panden sammen med børnene.

De ældre børn, 6+, spiller minitennis med mor eller far på banen ved siden af.

Det er hver søndag kl. 10-11 med start 29. april, og du og familien er altid velkomne til at komme og prøve det af, inden I melder jer ind.

Familietennis kræver udendørsmedlemskab, se eventuelt ‘familiemedlemskab’ for 2200 kr for hele sæsonen.

Mere om Familietennis i BTK

BTK har altid været blandt frontløberne på Familietennis i samarbejde med DGI.

Som testklub var klubben og vores dygtige trænere med til at udvikle Familietennis med en legende og historiefortællende tilgang til den motoriske, tekniske og sociale læring for børnene, blandet med fysisk udfordring til de voksne. Alt sammen som sund kvalitetstid for hele børnefamilien med børn i alderen 3-9 år.

Børn under seks år er sammen med en forælder på historiefortælling med en træner. Børn over seks spiller enten med eller ved siden af mor eller far på minitennis, også med en træner på.

Efter Familietennis, kan man nyde formiddagen i vores hyggelige klubhus, på gyngen eller selvfølgelig på banen – Voksenintroduktion er kl. 11-12.30 og det er muligt at tilmelde børnene aktiviteter med en træner imens.

Har du spørgsmål til Familietennis i BTK, så skriv til Rasmus på traening.btk@gmail.com

 

Vi glæder os til at se jer på holdet!

Voksenintroduktion – prøv tennis, få en ketsjer, hav det sjovt!

Voksenintroduktion

– for dig, der vil prøve tennis – eller i gang igen!

Få 6 timers tennistræning med fri banebooking i 4 uger, en splinterny ketsjer, dygtige trænere og mød andre voksne på lige dit niveau

Hvem?

Voksenintroduktion er for dig, der har spillet ganske lidt eller slet intet tennis før, men som ønsker at komme godt i gang i en fart! Du skal være fyldt 18 år, derfra kan alle være med.

Hvad?

Voksenintroduktion! Over 4 søndage af 1,5 times tennistræning med en af klubbens dygtige trænere, får du i alt 6 timers tennistræning samt fri banebooking under hele forløbet.

Udover træning og banebooking, får du en helt ny tennisketsjer, der er din i hele forløbet, og som du får lov at beholde ved eventuel indmeldelse efter forløbet.

Hele forløbet koster kun 275 kr!

Hvor?

På bane 1 og 2 på vores dejlige grusbaneanlæg på Bagsværd Hovedgade 86-90, 2880 Bagsværd. Mød op i klubhuset, hvor træneren vil byde velkommen på dagen. Husk at tilmelde dig ved at sende en mail til traening.btk@gmail.com

Hvornår?

Første forløb begynder søndag 29. marts, ugen efter standerhejsning, og strækker sig over de fire følgende søndage. Andet forløb begynder således 27. maj og sådan fortsætter det så længe, der er tilmelding til holdet.

Se voksenintroduktion i forhold til klubbens øvrige træningstilbud i træningsoversigten her. Måske Familietennis også er noget for dig og dine børn?

Hvordan?

Husk først at opret dig i systemet btktennis.halbooking.dk > Nyt Medlem.

Køb dernæst “seniormedlemskabet” Voksenintroduktion 1/2 under btktennis.halbooking.dk Voksenintroduktion 1/2.

Tilmeld dig holdet under Holdoversigt > Voksenintroduktion 1/2.

 

Husk også at kigge forbi vores standerhejsning, åbningen af udendørsanlægget, lørdag 22. marts fra klokken 10, og mød din nye tennisklub!

Vi glæder os til at se dig!

VS: Indberettet årlige handlinger, medlemstal til kommune og til Centralt Foreningsregister

Hej Silas og bestyrelse.

13% fremgang på en sæson – så sandelig ikke værst.
Godt arbejde med indberetning, formand. Ser godt ud.

Ser ud som om, vi godt kunne gøre en indsats for at trække flere piger/kvinder til klubben i 2018 i næsten alle aldersgrupper. Noget mandsdomineret mønster, der tegner sig i tallene 🙂 Hvad siger I? Tænker vi har ok forudsætninger, bl.a. med gode pigetrænere, der bliver færdige med gymnasiet til sommer.

Kan være, I har drøftet det på mødet…
Vh Rasmus

Den 3. jan. 2018 kl. 21.24 skrev Silas Pihl <formand.btk@gmail.com>:

BTK og Børnehjælpsdagens Julelotteri – giv en hånd med

Børnehjælpsdagens Julelotteri

Fra uge 44 til 50 samler alle juniorer i BTK igen i år ind til Børnehjælpsdagen og tennisklubben. Vi sælger julelodder for 20 kr i de gode sagers tjeneste og skaber sammenhold og fællesskab mellem spillerne fra alle hold. 

OBS
 For at gøre afregning af lodsedler nemmere for spillere, trænere og forældre, har vi i år valgt, at man betaler for de lodder, man modtager med det samme, hvorefter disse kan sælges videre til familie, naboer, venner mv. Lodderne udleveres og betales ved trænerne til de ugentlige træninger i hallen – Træner Anders Bøcker er ansvarlig for lodsalget og der kan betales til ham så længe lodsalget kører eller Rasmus Gråskov frem til 20/11.

Torsdag 14. dec er frist for salg af lodder ved trænerne. Evt videresalg til familie, venner el. lign. skal ske inden 24. dec.

ndag den 3. december er der julearrangement for ALLE MEDLEMMER, når vi mødes kl 15 ved hallen, og i hold sælger lodder i Bagsværd. Vinderholdet kåres tilbage i hallen kl 17, hvorefter der vil være æbleskiver, juletennis, hockey m.m. for alle til kl 19.

Vi mangler voksne hjælpere til at gå med på ruterne d. 11/12, så meld dig hellere end gerne til trænerne på mail traening.btk@gmail.com og støt den gode sag i selskab med søde tennisbørn og klubkammerater.

 

 

Vi håber at se mange glade BTK’ere til julehygge og mange penge i bøssen til Børnehjælpsdagen og tennisklubben.

Træningsovernatning 8.-9. sept

Træningsovernatning for juniorer

Igen i efteråret blev der afholdt en træningsovernatning fredag-lørdag for klubbens juniorer. Der blev givet fuld gas af mange omgange med bold og spil i hallen, såvel som hygget, grinet, fjollet, grillet og fortalt røverhistorier mellem “træningerne”. 15 juniorer i alle aldre deltog både børn og trænere havde det sjovt!

Både spillere og trænere glæder sig meget til næste træningsovernatning! Tak til forældre og frivillige, der gav en hånd med.

 

Gladsaxedagen 2017

BTK ved Gladsaxedagen 2017

🎾☀️👨‍👩‍👧‍👦

Igen i år var BTK stærkt repræsenteret ved Gladsaxedagen omkring rådhuset 26. august.
Klubbens trænerteam slog et slag for tennissporten og BTK ved den flotte bod, de havde stablet på benene, med fed beliggenhed for de mange forbipasserende. Utallige nysgerrige børn, voksne og ældre slog et sving forbi og spillede minitennis på pladsen, fik en flyer, en snak med trænerne og en karamel med på vejen.
Tillykke til Ida, vinderen af lodtrækningen om gavekort til Transocean Sport!
🎾🎾🎾 😁

Bagsværd Tennisklubs billede.

Bagsværd Tennisklubs billede.

Bagsværd Tennisklubs billede.

Bagsværd Tennisklubs billede.

Bagsværd Tennisklubs billede.

Bagsværd Tennisklubs billede.